per sangild
Indhold 

Her er titlerne for gruppen "Sundhed i perspektiv". Klikkes der på titlen, vises der eksempler på slides, som eventuelt kan udgøre en del af foredraget.

 

Human ernæring er en meget bred forskningsdesciplin, som tager udgangspunkt i naturvidenskabelige undersøgelser af føden og kroppen. Fra celler til hele mennesker. For studier af hele mennesker er det ikke mærkeligt, at vi også skal inddrage både samfundsvidenskabelige og humaniske forskningsfelter for helt at forstå menneskers forhold til mad og sundhed.

Human ernæring og sundhedsvidenskab er en facinerende blanding af naturvidenskab, samfundsvidenskab og humanistisk videnskab. Nøjes vi med at studere emnet frra én af disse vinkler kommer vi ikke langt nok. Vi må risikere at gå ud på det dybe vand...

Hvad bestemmer, hvad og hvordan vi spiser? Hvad er sundhed? Er kroppen en maskine? Forskellige syn på mad og krop hersker blandt mennesker i forskellige geografiske regioner. Madkultur og sundhed påvirkes af kemi og teknologi, men også af kultur, tro og religion. Vi sammenligner sundhedskultur og -videnskab i Vesten og Kina og lærer noget nyt!

I konservativt naturvidenskabeligt perspektiv anses kroppen som en kemisk maskine. Vort sundhedssyn og vor fitnesskultur bærer præg af dette syn på kroppen. Sammenligner vi til et klassisk østligt (kinesisk) sundheds- og kropssyn, dukker der væsentlige forskelle op. En udfordring for Vestens krops- og sundhedssyn  

Hvordan har naturvidenskaben det med de forskellige religioner? Er religionerne ens i deres syn på natur-videnskab? Hvordan kan naturvidenskab og religion samarbejde? Skal vi fastholde at "lige børn leger bedst"?

Den klassiske spænding mellem naturvidenskab og teologi er en kamp mellem forskellige måder at se verden på. Fortsætter kampen? Hvad siger naturvidenskaben om teologien? Hvad siger teologien om naturvidenskaben?

Vestlig kultur, teologi og videnskab grunder sig i høj grad på en adskillelse mellem begreberne krop og ånd, det materielle og ikke-materielle, det fysiske og det meta-fysiske. Nyttigt, men ikke altid hensigtsmæssigt. Eksempler fra både naturvidenskaben og fra teologien viser at det naturlige og det overnaturlige ikke er helt så adskilt, som vi ofte påstår. 

Der anvendes millioner af dyr hvert år til forsøg. Mange lider i varierende grad under forsøg - ligesom vore landbrugsdyr ikke altid har det optimalt, eller vore medmennesker for den slags skyld! Hvilke retningslinier er rimelige i forhold til vor brug af dyr til mad og forsøg for menneskers skyld? Hvilken etik bruger vi? Har de forskellige kulturer og religioner forskellige rammer?

Gå en tur på kirkegårde verden rundt. Vi ser, at folk relaterer meget forskelligt til døden, til forfædre og et eventuelt liv efter døden. Hvad er de generelle trends i Øst og Vest? Hvilken filosofi eller religion ligger bag? Eller er det alt sammen kun intuition, kultur og tradition?

www.persangild.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net